Hold jul som Meghan: Her er hendes favorit-jule-drik
Selv om hertuginde Meghan, prins Harry og lille Archie godt kan glemme alt om en hvid jul i deres nye californiske hjem i byen Montecito, så er der en vis sandsynlighed for, at eventuelle gæster vil få serveret Meghans helt særlige juledrink. Meghan har altid været kendt som yderst ferm i et køkken - men denne drink kan alle finde ud af at lave. Den dukkede op i et interview, som Meghan lavede, da hun stadig hed Markle i 2015 - men mon ikke hertuginden har det som de fleste: Traditioner skal man holde fast ved.
Varm eller kold
Meghans drink består af mandelmælk, nelliker, kanel, kardemonne, dadler, ingefær - og et godt skvæt bourbon.
Hertuginden anbefaler, at man mixer det hele i en kraftig blender - hvorefter man varmer drinken i en gryde over svag varme. Bourboun tilsætter man først lige inden servering. Drinken kan også serveres kold - så mixer men det hele grundigt i en cocktail-shaker og serverer det med en rand af kanelsukker på glassets kant.
Sådan gør du
Her er opskriften:
1 liter mandelmælk - kan købes færdig eller laves derhjemme ved at blende mandler og mælk og si det hele.
1 teske kanel
1 teske kardemomme
1 teske ingefærpulver
1/2 teske nelliker
6-8 tørrede dadler, som er udvandet i vand
Dit favoritmærke i bourbon
Kanelstænger til pynt
Bland alt - undtagen borubon - i en blender og varm det op i en gryde ved svag varme. Kom derefter bourbon i efter smag. Hæld drinken op i et krus og pynt med kanelstænger.
Skål - og glædelig jul!