28. nov. 2020
Af Malan Joensen

Husker du Kates fantastiske grønne kjole? Nu kan den fås i denne farve

Hertuginde Catherine og prins William i Irland.
Hertuginde Catherine og prins William i Irland.
Fotomontage: MEGA
Da hertuginde Catherine og prins William var i Irland i marts, havde Kate indtil flere fortryllende outfits på.

Hertuginde Catherine og prins William havde nogle skønne dage i begyndelsen af marts, hvor de var på officielt besøg til Irland.

For at hædre det smukke land havde Kate pakket indtil flere fantastiske, grønne kreationer ned i kufferten, og der var især én grøn kjole, som fik stor opmærksomhed.

Det var en skinnende, mørkegrøn silkekjole fra mærket The Vampire's Wife med titlen "Falconetti".

Nu kan Hello Magazine fortælle, at kjolen også kan fås i en elegant, gylden farve - og tilmed billigere end den grønne.

Hvor Kates grønne kjole kostede hele 1.595 britiske pund, svarende til omkring 13.200 kroner, så kan den gyldne udgave nu fås til 957 pund, svarende til omkring 7.900 kroner på udsalg.

Kate er i øvrigt ikke den eneste kongelige, der er glad for The Vampire's Wife-kjoler - således er prinsesse Beatrice også blevet set i en kjole fra samme mærke ved et bryllup sidste år.

Læs mere om: