14. mar. 2022
Af Malan Joensen

Ikke kun dronning Elizabeth: Danske hertuginde Birgitte melder også afbud

Hertugparret af Gloucester, Birgitte og Richard.
Hertugparret af Gloucester, Birgitte og Richard.
Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Der er mandefald ved mandagens Commonwealth Day-gudstjeneste i Westminster Abbey.

Mandag eftermiddag er der den stort anlagte Commonwealth Day Service i Londons Westminster Abbey, hvor prins Charles må tage over for dronning Elizabeth.

Monarken har måttet melde afbud - ikke fordi, hun er syg, men fordi hun ifølge flere britiske medier må spare på kræfterne på grund af sin høje alder.

Det viser sig dog, at dronning Elizabeth ikke er det eneste medlem af den kongelige familie, der har måttet melde fra.

Også hertugparret af Gloucester, dronningens fætter og hans hustru, må blive hjemme.

Det skyldes, at den 77-årig hertug Richard af Gloucester ifølge Hello Magazine er ramt af coronavirus.

Hertuginde Birgitte af Gloucester, 75, der er dansk født og stammer fra Odense, bliver derfor hjemme hos hertugen, som hun har været gift med siden 1972.

Læs mere om: