17. aug. 2012
Af af Jan Bergman

Ingen besøg til prins Philip på hospitalet

prins Philip
Prins Philip
Foto: AOP
Dronning Elizabeths 91-årige indlagte mand er i bedring, men hospitalet har frabedt sig besøg til prinsen.

Hertugen af Edinburg har fået besked på at hvile og ikke lade sig udmatte med besøgende på hospitalet - selv ikke fra medlemmer af kongefamilien.

Den besked har hospitalspersonalet på Aberdeen Royal Infirmary givet dronning Elizabeths mand, der siden indlæggelsen forleden trods alt ser ud til at reagere godt på behandlingen.

Den 91-årige prins blev indlagt, da hans tidligere lidelse med blærebetændelse igen brød ud, mens han opholdt sig sammen med dronningen på Balmoral.

Prinsen må således nøjes med jævnlige telefonsamtaler med familien, der ifølge hoffet nok kommer til at vente et par dage med at få ham hjem igen.

Læs mere om: