23. jul. 2013
Af Preben Petersen

Kate bliver på hospitalet natten over

Hertuginde Catherine og prins William.
Hertuginde Catherine og prins William.
AOP
Hertuginde Catherine og barnet har det begge godt, men overnatter på St. Mary's hospitalet.

Clarence House har netop udsendt en meddelelse, der fortæller, at fødslen foregik sikkert og at både hertuginde Catherine og den nyfødte dreng har det godt.

Det fremgår desuden, at de tilbringer natten på St. Mary's hospital, hvor fødslen fandt sted.

Det er uvidst om prins William, der var til stede under fødslen, også overnatter på hospitalet.

Clarence House, der står for parrets kommunikation indtil flytningen til Kensington Palace er en realitet senere på året, fortæller i øvrigt, at hele den kongelige familie er informeret, og at alle er glade for nyheden.

Læs mere om: