Kate Middleton udråbt til stilikon

På fredag ændres hendes liv for altid, når hun siger ja til prins William og et liv som kongelig. Men allerede nu er interessen for den kønne brunette enorm, og hun bliver rost for sin tjekkede stil.
Ifølge den norske livsstils-hjemmeside, KK.no, er Kate lige så trendsættende som Lady Diana var.
Hele 86 procent af sidens brugere er bl.a. vilde med hendes smarte, mørkeblå spadseredragt, og kalder den bl.a. klassisk og nydelig.
Kate er så populær, at hun i skrivende stund ligger nummer tre på listen over bedst klædte.
Og Kate har da også allerede flere gange bevist, at hun er værd at efterligne.
Den blå Issa-kjole hun bar under pressemødet i forbindelse med forlovelsen blev udsolgt på få minutter. Og forlovelsesringen - en safir omgivet af diamanter er ifølge guldsmedebranchen blevet et stort hit igen.