Kate og lille prinsesse Charlotte hygger sig med juleballet
I julemåneden har hertuginde Catherine af Cambridge nydt familielivets glæder sammen med prins William og deres børn prins George, fem år, prins Louis, syv måneder, og prinsesse Charlotte, tre år. For mor og datter har det især været hyggeligt at gå til ballet. Hertuginden har for eksempel i løbet af december haft Charlotte med til en helt særlig juleballetforestilling i London.
Mor og datter i teatret
Kate og Charlotte havde en skøn pigeaften i december, da de i Royal Opera House var til en særforestilling af ballet-klassikeren Nøddeknækkeren. Det blev en fin aften med dejlig dans og fin musik af Tchaikovsky. Lille Charlotte holdt sin mor i hånden og virkede meget begejstret for oplevelsen i teatret.
Charlotte er dygtig til ballet
Charlotte går selv til ballet på en mindre danseskole i London, hvor hun sammen med sine forældre har haft mange gode timer. Ifølge engelske medier som Daily Mail og Hello Magazine er prinsesse Charlotte glad for at danse, og hun er meget aktiv, når hun skal stå på tå eller sætte af i et ballerina-spring. For Kate er det en stor glæde at se hendes datter danse på livet løs.
Også George danser
Charlotte går på en lille privat balletskole i det sydlige London. Også hendes bror prins George har faktisk fået balletundervisning. George har danset ballet på sin skole, hvor den særlige danseform er på skoleskemaet en gang om ugen i de små klasser. Prins William har med stor entusiasme udtalt sig om sine børns glæde ved balletten, og i den forbindelse kom han ifølge Hello Magazine ind på, at også hans mor, Diana, elskede ballet. Diana dansede faktisk selv.
BILLED-BLADET byder på julehygge
I BILLED-BLADET i denne uge er der masser af skønne julehistorier med kendte og kongelige. Du får alt om den kongelige jul, og så fortæller en perlerække af kendte danskere, hvordan de holder jul. Du får selvfølgelig også Danmarks bedste TV-blad med alt om de mange film og programmer, der kan nydes i decemberferien.