Kate og William jubler over ny hvalp
Prins William og hertuginde Catherine af Cambridge kan juble over en slags familieforøgelse, da de og deres tre børn har fået ny hundehvalp.
Den søde vovse, som er en cockerspaniel, er en gave fra Kates bror James Middleton, lyder det fra medier som Hello Magazine.
William og Kate er glade
Det er ifølge engelske medier prinsesse Charlotte, der fik lov at vælge hvalpen, som hun og brødrene George og Louis samt Kate og William allerede er faldet pladask for.
Familien har før haft hunden Lupo som deres trofaste følgesvend gennem en årrække, og der var stor sorg i hjemmet i Anmer Hall, da Lupo gik bort i november 2020.
Savner Lupo
- Han har været i hjertet af vores familie de seneste ni år, og vi kommer til at savne ham så meget, lød det fra William og Kate på de sociale medier.
Hvalpen er et hit
Lupos afløser er i familie med sin forgænger i den royale familie, og den skønne hvalp har allerede fået en særlig plads i hjerterne hos William, Kate og deres tre børn.