9. apr. 2020
Af Laura Dalgård Hansen

Kate og William sender ganske særlig påskehilsen

Prins William og hertuginde Catherine
Prins William og hertuginde Catherine
Foto: Mega
Prins William og hertuginde Catherine spredte glæde på en skole i England, da de sendte en påskehilsen til nogle helt særlige elever og deres lærere.

Denne påske er for mange meget anderledes, end den plejer at være, og derfor sender prins William og hertuginde nu en helt særlig påskehilsen til dem, der er med til at få det hele til at løbe rundt under coronakrisen.

Det gør de i en skøn og uformel video på Instagram, som man kan se i bunden af artiklen.

Kate og William takker for indsatsen

Her taler prins William og hertuginde Catherine med lærere og elever fra en skole i England.

Der er ellers lukket i påskedagene, men skolen holder åbent for sårbare børn og børn, hvis forældre har et vigtigt arbejde at passe under coronakrisen.

”Jeg er Catherinde, og det er William her ved siden af”, siger hertuginden, da de taler med nogle af børnene. Parret ser både elevernes fine tegninger og spørger ind til, hvordan det er at gå i skole nu, hvor der ellers plejer at være lukket.

Kate og William taler også med nogle af lærerne, som de takker mange gange for deres store indsats, inden de til sidst sender en varm påskehilsen af sted til elever og personale på skolen.

Læs mere om: