Kate overrasker: Dukkede uventet op
Hertuginde Kate henrykkede royale fans, da hun dukkede op i Nordirland og senere Skotland.
Besøgne var ikke annonceret i den kongelige kalender og overraskede derfor både lokale og pressen.
Besøgene i Nordirland og Skotland er et led i promoveringen af den store, landsdækkende spørgeskema-undersøgelse, 5 Big Questions on the Under Fives (fem store spørgsmål om dem under fem, red.)., som hertuginden selv har taget initiativ til.
I Nordirland besøgte hertuginde Kate The Ark Open Farm i Newtownards for at tale med lokale forældre og bedsteforældre om deres erfaringer med at opfostre små børn og deres tanker om de tidlige år af børns liv.
Kate talte om barndomsoplevelser
Senere rejste hertuginden til Aberdeen i Skotland, hvor hun besøgte caféen Social Bite, der sørger for job til mennesker, der har været hjemløse.
Her talte Kate med ansatte og kunder om de langvarige konsekvenser af vores barndomsoplevelser.