16. dec. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Kate overrasker: Vi hepper på jer

Hertuginde Catherine.
Hertuginde Catherine.
Foto: MEGA
Med en helt særlig julehilsen overraskede hertuginde Catherine af Cambridge en levende sejlerlegende og hans hold.

Hertuginde Catherine af Cambridge overraskede med en helt særlig julehilsen superstjernen Ben Ainslie og hans Americas Cup-hold , der er i fuld gang med de sidste forberedelser til denne uges sejladser.

Kate er en ivrig sejler

Kate er selv en ivrig sejler, og hun havde blandt andet denne hilsen til Ainslies hold til America’s Cup-kapsejladsen, som er det største overhovedet indenfor sejlsport.

- Vi hepper allesammen på jer, lød det fra hertuginden, der i en video på Ineos Team UK-sejlerholdets officielle Instagram kom med sin opbakning.

Kate bar i øvrigt i den fine video en af America´s Cup-sejlerholdets vindjakker.

Vil vinde vild kapsejlads

- Sir Ben Ainslie og hans hold er ved at tage hul på deres livs udfordring – forsøget på at vinde sportens ældste international trofæ, America's Cup, lød det desuden fra hertuginden af Cambridge, som ligesom sejlerfans over hele kloden glæder sig til at følge den hårde kapsejads

Det er den firdobbelte olympiske guldvinder Sir Ben Ainslie, som er kaptajn på Ineos Team UK ombord på båden Britannia i den 36. udgave af America’s Cup i New Zealand.

Indledende sejlads 17. december

De indledende sejladser i America's Cup World Series & Christmas Cup afvikles fra 17. til 20. december, og Kate og hendes mand prins William vil sikkert sidde ved tv-skærmen og følge med.

Læs mere om: