5. aug. 2020
Af Christinna Braun

Kate på vigtig opgave: Jeg brød sammen i gråd

Hertuginde Kate er blevet dybt rørt af mødet med nogle specielle familier.

Hertuginde Kate har – ligesom alle andre – i lang tid måttet blive hjemme på grund af coronavirus for at passe på sig selv og alle andre. Nu er den 38-årige Kate igen trukket i arbejdstøjet.

Kate har nemlig – iført mundbind, selvfølgelig – hjulpet en såkaldt ”baby bank” med at tage imod leverancer og sortere donationer. En ”baby bank” er et slags velgørenhedscenter, hvor folk med færre midler eller i nød kan komme og få ting, der kan hjælpe i hverdagen, når man har en baby. Det kan være alt fra sutteflasker og bleer til tøj. Disse steder har haft mange flere besøgende, end de plejer, under coronavirus.

Kate i tårer

Ifølge Hello Magazine har mødet med nogle af de familier, der besøger baby-banken, rørt hertuginden dybt.

- Det kan være meget følelsesladet. Jeg husker et par af de familier, jeg mødte, og da jeg kom hjem, brød jeg sammen i gråd, fordi deres historier var så rørende. De kampe, de har været i gennem, og hvor modige de er i disse ekstraordinære tider, sagde Kate ifølge mediet.

I elegant genbrug

I dagens anledning var Kate hoppet i en kjole, den opmærksomme læser har set før. Hertuginden bar nemlig selvsamme kjole, da hun fulgte med i den store tennisturnering Wimbledon i 2019.

Kjolen er fra det eksklusive mærke Suzannah, og som en fin lille detalje bar Kate et blomstret mundbind i lyserøde toner.

Se billederne af Kate fra dagen i galleriet over artiklen.

Læs mere om: