Kate strålede i dansk kjole

By Malene Birger har fået endnu en kendt kunde i hertuginde Catherine, i forvejen har kronprinsse Mary utallige gange båret det danske design.
By Malene Birger har fået endnu en kendt kunde i hertuginde Catherine, i forvejen har kronprinsse Mary utallige gange båret det danske design.
Fotos:AOP
Stor jubel hos By Malene Birger over, at prins Williams hustru bærer en af deres kjoler i Canada

Hertuginde Catherine har overrasket alle ved at vise sig i en Malene Birger-kreation under hendes officielle rejse i Canada. Hos danske Malene Birger vidste ingen noget om, at en af verdens mest omtalte kvinder lige nu ville dukke op i deres kreation.

- Vi fik besked fra en af vores pr-agenter i England i morges, og vi ved ikke, hvordan hun har fået kjolen, men hun har selvfølgelig en del stylister, så mon ikke det er en af dem, der har fundet kjolen til hende, lyder det begejstret fra Malene Birgers presseafdeling, da BILLED-BLADET beder om en kommentar til den glade nyhed.

- Vi er beæret, stolte og ydmyge. Det er fantastisk dejligt for By Malene Birger, ikke mindst fordi, at UK pt. er vores største marked, lyder det fra 48-årige Malene Birger selv. Hun er lige nu på Mallorca, hvor hun bor til dagli, og kommer først til Danmark om 10 dage.

Den enkle og elegante kjole i 60 % silke og 40 % bomuld er fra årets forår/sommerkollektion. Den er i butikkerne nu og kostede 2699 kroner, inden den kom på udsalg. Desværre er den flotte kjole allerede udsolgt mange steder, og mon ikke de sidste ryger nu, hvor kjolen har fået et royalt stempel?.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden