9. okt. 2021
Af Malan Joensen

Kates smarte kjole: Her har du set den før

Hertuginde Catherine havde fundet en gammel sag frem fra gemmerne, da hun for nyligt var på opgave i London.

Hertuginde Catherine var iført en smart sag fra highstreet-kæden Zara, da hun for nyligt var på besøg på University College of London i forbindelse med det store langtidsstudie med titlen "Children of the 2020s".

Hvis man synes, man har set ternede kjole med den elegante sløjfe-detalje før, så er det helt korrekt.

Kate havde den ifølge whatkatewore.com også på ved et besøg i Bradford i januar 2020 sammen med prins William.

Her bar hun blandt andet den fine kjole med de klassiske tern ved et besøg på byens rådhus og senere på en afdeling af restaurant-kæden My Lahore for at høre om deres velgørenhedsarbejde i lokalområdet. Kate og William forsøgte sig også med at lave en lækker mango lassi (en form for yoghurtdrik med frugt) på restauranten.

Ved begge opgaver havde Kate fået sat håret i sin særlige signatur-frisure, hvilket yderligere understregede ligheden i de to looks.

Se billeder fra henholdsvis 2020 og 2021 i galleriet øverst i artiklen.

GALLERI: Hertuginde Catherine i ternet Zara-kjole

Læs mere om: