28. okt. 2015
Af Juliane Olsen
Køb menukort fra prins William og hertuginde Catherines bryllup
Prins William kyssede sin brud på balkonen efter vielsen.
Foto: All Over Press
Et menukort fra prins William og hertuginde Catherines bryllup i 2011 bliver nu sat på auktion med bud fra 6700 kroner.
I 2011 blev prins William gift med hertuginde Catherine, og om aftenen var 300 af de 1900 gæster, der overværede ceremonien, inviteret til bryllupsmiddag.
Nu bliver et af aftenselskabets udsmykkede menukort på elfenbensfarvet pap sat på auktion med et startbud på 6700 kroner ifølge Daily Mail.
Her fremgår det, at menuen blandt andet bød på laks fra den skotske ø South Uist og is med Berkshire-honning.
LÆS MERE: Prins William om sin datter: Hun er en lille dame
Menukort prydet med våbenskjold
Menukortet er desuden pyntet med en grøn blomsterkant samt guld, og øverst figurerer prins Charles’ våbenskjold.
Våbenskjoldet er en guldkrone besat med tre strudsefjer, og nedenunder er ordene ”ICH DIEN”, der kan oversættes med ”jeg tjener”.