Kongefamilien ønsker tillykke: Se familiens mange billeder af dronning Elizabeth
Storbritanniens dronning Elizabeth fylder den 21. april 96 år, og det er bl.a. blevet fejret med et nyt fødselsdagsportræt.
Det nye og lidt usædvanlige portræt kan ses i linket herunder.
Men det nye fødselsdagsportræt er ikke det eneste billede, der er blevet delt af majestæten i dag.
Flere af dronning Elizabeths familiemedlemmer har på deres sociale medier delt en lang række billeder af dagens fødselar, hvor de ønsker hende en rigtig god dag.
Prins William og hertuginde Catherine har på deres Instagramprofil delt to billeder. Et, hvor de står sammen med dronningen, og et, hvor dronning Elizabeth og prins Philip er fotograferet med en stor del af deres oldebørn.
På det sidstnævnte billede ses fra venstre: Prins George, prins Louis, prinsesse Charlotte, Savannah Phillips, Isla Phillips, Lena Elizabeth Tindall og Mia Grace Tindall.
Se billederne herunder.
Også prins Charles og hertuginde Camilla har delt en række billeder på dronning Elizabeths fødselsdag den 21. april.
Det er både nye og gamle billeder af dagens fødselar og billeder af dronningen sammen med prins Charles og hertuginde Camilla.
Se billederne herunder.
Dronningens barnebarn prinsesse Eugenie, der er datter af prins Andrew og hertuginde Sara Ferguson, hylder også monarken med et fint billede: