30. sep. 2020
Af Malan Joensen

Lejrbål og skumfiduser: Se billederne fra Kates hyggelige dag

Hertuginde Catherine besøgte en lokal spejdergruppe i London, hvor hun fik en god snak med børnene.

Hertuginde Catherine, der tidligere har været frivillig i det britiske spejderkorps, fik i denne uge den flotte ære at dele posten som præsident for de britiske spejdere med hertugen af Kent, prins Edward, der har haft posten siden 1975.

Hertugen af Kent, der er dronning Elizabeths fætter, bliver 85 år til oktober, og muligvis var alderen afgørende for beslutningen om at dele hvervet som præsident med hertuginde Catherine.

I dagens anledning besøgte hun en lokal spejdergruppe i London, 12. Northolt Scout Group, og her fik Kate blandt andet lov til at prøve at riste skumfiduser over lejrbålet, bygge papirhelikoptere og få en god snak med børnene om, hvordan spejderlivet har været under coronakrisen.

Mens hertuginde Catherine og hertugen af Kent nu deler præsidentposten, er dronning Elizabeth stadig protektor for spejderne. En titel, hun ifølge det britiske kongehus har haft siden 1952.

Se billederne fra Kates hyggelige dag med spejderne i galleriet ovenfor.

Læs mere om: