20. nov. 2021
Af Malan Joensen

Medie: Dronning Elizabeth tager beslutningen i 11. time

Dronning Elizabeth.
Dronning Elizabeth.
Foto: Mega
Efter sigende skal der være dobbelt barnedåb i dronning Elizabeths familie.

Dronning Elizabeth har angiveligt nogle særdeles festlige søndagsplaner foran sig, som hun håber at være frisk nok til at deltage i.

Ifølge den britiske avis The Sun skal der efter sigende være dobbelt barnedåb i kongefamilien, hvor monarkens oldebørn Lucas og August skal døbes. Det skulle i så fald ifølge avisen være første gang, det sker i kongehuset.

Dronning Elizabeth, der for nyligt måtte melde afbud til officielle opgaver på grund af en forstuvning i ryggen, vil angiveligt beslutte sig i 11. time, om hun kan deltage - og det efter at have rådført sig med sine læger.

Lucas' forældre er Zara Tindall, der er prinsesse Anne og eksmanden Mark Philips datter, og Mike Tindall, og lille Lucas kom til verden den 21. marts i år.

August er søn af prinsesse Eugenie, der er datter af prins Andrew og ekskonen hertuginde Sarah, og han så dagens lys den 9. februar.

Nu skal de to små charmetrolde så efter sigende døbes i fællesskab i All Saints Chapel i Great Windsor Park, Berkshire, under overværelse af flere medlemmer af den britiske kongefamilie, og det skal blive spændende at se, om dronning Elizabeth i så fald kan deltage i festlighederne.

Læs mere om: