8. jan. 2022
Af Malan Joensen

Medie: Sådan skal Kate fejre sin store dag

Hertuginde Kate
Hertuginde Kate
Foto: MEGA
Prins Williams hustru hertuginde Catherine bliver 40 år søndag.

Hertuginde Catherine, også kaldet Kate, fylder rundt søndag, hvor hun bliver 40 år.

Som så mange andre i denne tid må også hun tage hensyn til den stigende smitte, og derfor er det meget usandsynligt, hun holder stor fest med mange invitererede.

De britiske kongelige plejer normalt at fejre deres fødselsdage i mere privat regi, men antallet af gæster vil naturligvis være påvirket af den aktuelle coronasituation.

Ifølge det danske Udenrigsministeriums hjemmeside er restriktionerne om udgangsforbud i Storbritannien pt. løftet, og ligeledes er der heller ingen restriktioner i forhold til hvor mange, man må samles. Det understreges dog, at både restriktioner og lempelser kan indføres med meget kort varsel.

Det vil altså sige, at Kate, som så mange andre, kan blive tvunget til at ændre i fødselsdagsplanerne i sidste øjeblik.

Ifølge Hello Magazine vil Kate og familien med al sandsynlighed være på det hyggelige landssted Anmer Hall i Norfolk på selve dagen.

Her, hvor familien også holdt jul, vil Kate sikkert blive fejret af sine nærmeste venner og familie, der ud over prins William og børnene prins George, 8, prinsesse Charlotte, 6, og prins Louis, 3, også tæller forældren Michael og Carole Middleton. Muligvis vil Kates yngre søskende Pippa og James samt deres respektive ægtefæller også være med til at markere hertugindens runde fødseldag. Sidste år, hvor der var lockdown, blev Kate fejret på Anmer Hall af William og børnene, der angiveligt skulle have sørget for at arrangere et teselskab for fødselaren.

Læs mere om: