26. sep. 2020
Af Marianne Singer

Meghan og Harry får massiv kritik: Fratag dem deres titler!

Hertuginde Meghan og prins Harry. 
Hertuginde Meghan og prins Harry.
Foto: Mega
Ifølge en ny stor meningsmåling ønsker et flertal af britere, at prins Harry og hertuginde Meghan får frataget deres kongelige titler.

Der er sket meget for prins Harry og hertuginde Meghan, siden de i begyndelsen af året meldte sig ud af det britiske kongehus som fremtrædende medlemmer.

Efterfølgende flyttede de til USA, hvor de stadig støtter op om deres mærkesager og senest har underskrevet en millionkontrakt hos streamingtjenesten Netflix.

Skal have frataget titler

Men det ser ud til, at briterne ikke er helt tilfredse med den måde, som prinseparret har formet deres nye tilværelse på.

En ny stor meningsmåling foretaget af det britiske livsstilsmagasin Tatler viser således, at 68 procent af de adspurgte mener, at Harry og Meghan skal have frataget deres kongelige titler, hertugen og hertuginden af Sussex.

Kritik for at blande sig

Derudover mener 63 procent, at parret som britiske kongelige ikke skal kommentere amerikansk politik.

Tidligere på ugen opfordrede både Harry og Meghan i en video amerikanerne til at stemme ved det kommende amerikanske præsidentvalg.

En større procentdel mener desuden, at Meghan selv har politiske ambitioner og en dag ønsker at blive præsident.

Læs mere om: