Tirsdag, 13. november 2018 — af Marianne Singer

Michelle Obama røber sød hemmelighed om sit møde med dronning Elizabeth

Foto: Mega
Den tidligere præsidentfrue Michelle Obama afslører i sin nye selvbiografi, hvorfor hun brød den kongelige etikette, da hun mødte den britiske dronning Elizabeth i 2009.

Det blev omtalt i mange, især britiske medier, da den daværende præsidentfrue Michelle Obama under et officielt besøg i England i 2009 lagde armen om dronning Elizabeth.

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!
Få BILLED-BLADET hjem til dig Se alle vores tilbud her!

En usædvanlig nærkontakt med den britiske dronning, som dog havde en god grund, fortæller Michelle Obama i sin nye selvbiografi Becoming, ifølge Hello!.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Kvikt svar

Michelle Obama forklarer i bogen, at dronning Elizabeth ved deres første møde kiggede op på hende og sagde:

- Du er høj.

Svaret fra Michelle Obama var:

- Tja, skoene giver et par ekstra centimeter.

Ubekvemme sko

- De sko er ubekvemme, er de ikke? lød det derefter fra dronning Elizabeth, hvorpå damerne blev enige om, at de begge havde ømme fødder på grund af deres sko.

Derefter kom det berømte øjeblik, hvor Michelle Obama på forstående vis lægger en arm om dronning Elizabeth.

Foto: Mega

Satte sig ved dronningen

Flere år senere fandt de to store personligheder igen sammen, da det daværende amerikanske præsidentpar besøgte England i 2016.

Ifølge Hello! skrev Michelle Obama dengang på sin Twitter-konto, hvordan hun var på vej til at sætte sig ved siden af dronning Elizabeth i stedet for, som protokollen foreskrev, prins Philip, da de skulle ud og køre i bil sammen.

- Dronningen kunne straks se min tøven. Og det satte hun straks en stopper for. "Har de givet dig nogle anvisninger om det her?", spurgte hun, mens hun afviste den megen hurlumhej med en viften med sin hånd. "Det er noget vrøvl. Sæt dig, hvor du har lyst til."

Foto: Mega

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden