13. jul. 2013
Af af Juliane Olsen

Mode-ekspert: Det vil Kate tage på efter fødslen

Hertuginde Catherine af Cambridge
Hertuginde Catherine af Cambridge
Foto: AOP
Terminsdatoen nærmer sig for hertuginde Catherine og allerede nu, er spekulationerne om hendes tøjvalg efter fødslen i fuld gang.

Mens vi alle venter spændt på, at den kongelige baby bliver født i Storbritannien, så er spekulationerne omkring, hvad hertuginde Catherine vil optræde i efter fødslen også i fuld gang. Hendes vanlige stilsans taget i betragtning, så vil beklædningen helt sikkert vække beundring i det meste af verden.

Hertuginden af Cambridge har allerede overvundet hele verdens mode-fans takket været hendes klassiske og elegante stilsans, og hun har igennem sin graviditet vist sin babymave frem i adskillige stilrigtige beklædninger som designerkjoler, elegante frakker, yndigt tilbehør og de uundværlige læder-pumps.

Meget snart vil hertuginden blive indskrevet på hospitalet i forbindelse med fødslen af sit barn. Derefter vil omverdenen vente spændt på, at hun tager af sted med sin baby i armene, og dermed indskriver sit moderskab i historiebøgerne.

Der vil være stor bevågenhed omkring, hvad hertuginden vælger at iføre sig til denne lejlighed. Muligvis vil hun følge i Lady Dianas fodspor, der som nybagt mor bar en polkaprikket kjole i grøn og hvid, da hun blev udskrevet fra hospitalet med prins William, eller om hertuginden vil træffe et mere sofistikeret valg.

Har købt tøj på forhånd

Hertuginde Catherines yndlings-designere tæller blandt andre Alexander McQueen, Jenny Packham, Issa, MaxMara, Erdem og Temperley London, og derfor er det også nærliggende at forvente, at hun fremviser en dyr smag, når hun viser sig efter fødslen. Samtidig ville det heller ikke overraske, hvis hun valgte en mundering fra lavpriskæder som Topshop eller Asos.

- Kate vil højst sandsynligt vælge en kjole med empiresnit, fordi det er den bedste måde at skjule sin figur efter en fødsel. Selv om vi kan forvente, at hun genvinder sin figur hurtigt – især hvis hun vælger at amme i nogle måneder – så vil hun højst sandsynligt have en lille smule rundere figur end før fødslen, siger Cecilie Reinaud, der ejer ventetøjs-mærket Séraphine Maternity, og samtidig står bag en af hertugindens tætsiddende graviditetskjoler i sort og hvid.

Samtidig bekræfter Cecilie Reinaud også, at hertuginde Catherine har købt en amme-sweater med blå og hvide striber fra hendes mærke, som hun højst sandsynligt vil bære ikke længe efter fødslen.

- Hun sætter den muligvis sammen med et par stramme jeans for at skabe et moderigtigt fritids-look, siger designeren.

Hertuginde Catherine har termin med sit første barn 13. eller 14. juli.

Læs mere om: