7. maj. 2013
Af Karina Didriksen

Nu arver prins William og prins Harry Dianas værdier

Prins Harry og prins William.
Prins Harry og prins William.
AOP
Prinsesse Dianas yngste søn fylder 30 år i 2014, og det betyder, at de britiske prinser får udleveret hendes smykker og kjoler.

I sit testamente udtrykte prinsesse Diana et ønske om, at hendes bror Charles Spencer skulle tage vare på hendes materielle værdigenstande, indtil hendes sønner fyldte 30 år.

Prins William er allerede rundet de 30, og næste år er det prins Harrys tur. Derfor skal de nu arve de værdigenstande, som indtil nu har befundet sig på et museum, som grev Spencer opsatte efter Dianas død i 1997.

Kollektionen indeholder 28 af Dianas kjoler, to tiaraer, diverse smykker, billeder, breve og hjemmevideoer, og museet vil blive lukket, når prinserne får udleveret deres mors ting, skriver Royalty in the News.

Udstillingen på Althorp er til stor glæde for tusindvis af turister over hele verden, men selve prinsessens grav er ikke tilgængelig. Diana er begravet på en lille ø i midten af en sø, hvor besøgende kan kigge over til.

Læs mere om: