Nu er det officielt: Her er dronning Elizabeths gave til folket
Nu har det britiske kongehus og det britiske Kulturministerium endelig løftet lidt af sløret for, hvad vi har i vente, når dronning Elizabeths 70-års regentjubilæum skal fejres i 2022.
Og en af de særligt gode nyheder for briterne er, at de får en ekstra fridag at fejre regenten i.
Normalt har briterne en Bank Holiday Weekend i maj måned, som i 2022 flyttes til juni måned og tillægges en ekstra dag. Det vil sige, at briterne som udgangspunkt - medmindre man arbejder i nøglefunktioner som f.eks. sygehusvæsen, politi og lignende - kan regne med at kunne fejre regenten både torsdag 2. juni, fredag 3. juni samt weekenden.
Og det er i sandhed også en fabelagtig rekord, dronning Elizabeth står til at kunne indkassere - ifølge en pressmeddelse fra ministeriet er det første gang en britisk monark har nået den fantastiske milepæl, et 70-års regentjubilæum er.
Ifølge Hello Magazine fik briterne også en ekstra fridag tilbage i 2012, da dronning Elizabeth kunne fejre sit 60-års regentjubilæum samt året før, da prins William og daværende Kate Middleton blev gift.
Dronning Elizabeth blev regent den 6. februar 1952, da hendes far kong George VI gik bort. Kroningen fandt sted den 2. juni 1953 i Westminster Abbey.