9. apr. 2021
Af Marianne Singer

Nu er er nyt om prins Philips begravelse

Prins Philip.
Prins Philip.
Foto: Mega
Få timer efter at Buckingham Palace meddelte, at prins Philip er død, er der kommet nye oplysninger om prinsens forestående begravelse.

Fredag eftermiddag delte Buckingham Palace på vegne af dronning Elizabeth den triste nyhed, at prins Philip var død på Windsor Castle i en alder af 99 år.

Nu er der nyt om prinsens forestående begravelse.

Ifølge Daily Mail finder begravelsen sted lørdag om en uge og den britiske kongefamilie kan efter sigende kun invitere højst 30 mennesker til begravelsen, hvis de følger myndighedernes corona-restriktioner.

Ingen statsbegravelse

Magasinet Hello skriver, at den britiske myndighed College of Arms' meddeler, at prins Philip ikke får en statsbegravelse og at offentligheden bedes om ikke at deltage på grund af coronasituationen.

Prinsen vil efter eget ønske blive stedt til hvile på Windsor Castle før selve begravelsesceremonien i St. George’s Chapel.

Det forventes at han vil blive begraves i Frogmore Gardens ved Windsor Castle, hvor eksempelvis dronning Victoria og prins Albert er stedt til hvile i et mausoleum.

Ingen Lit de parade

Han kommer ikke til ligge på Lit de parade, der er en ceremoniel fremvisning af den afdøde, meddeles der også.

Senest lå dronningenmoderen i 2002 Lit de parade, hvor omkring 200.000 mennesker stod i kø for at vise deres respekt henover tre dage i Westminster Hall i det centrale London.

Bedre digitalt

Buckingham Palace, har, ifølge Sky News, endvidere meddelt, at det er muligt at kondolere online til den britiske kongefamilie for at forhindre for store forsamlinger ved de kongelige residenser på grund af coronasituationen.

Således opfordres der til at donere til en velgørenhedsorganisation i stedet for at lægge blomster ved slottene.

Æres med særlig begravelse

Statsbegravelser bliver normalt kun afholdt for monarken.

Protokolmæssigt skal prins Philip æres med en ceremoniel kongelig begravelse, ligesom dronning Elizabeths mor blev det i 2002.

Deltog selv i planlægningen

Prins Philip var selv med til at planlægge sin begravelse og ønskede efter sigende ikke, at der blev gjort for meget ud af det.

Flere detaljer omkring begravelsen vil blive offentliggjort i de kommende dage.

Læs mere om: