Nu kan du få hertuginde Catherine som malebog
Den 35-årige hertuginde Catherine er centrum for en ny kongelig malebog under titlen ”Colour in Kate” ifølge people.com.
Malebogen kan købes på Kensington Palace, og den indeholder tegninger udført af Georgie Fearns, som fremstiller adskillige klassiske hertuginde-øjeblikke.
Blandt andet er der en tegning, der viser hertuginden med hat på sammen med sin søster, Pippa Middleton.
SKØNNE BILLEDER: Hertuginde Catherine på job i chik stil
Hertuginde Catherine ses i flere situationer
Desuden er hun også tegnet ved en begivenhed sammen med dronning Elizabeth og på den røde løber sammen med prins William. Hertuginde Catherine ses også i bogen under et besøg på en skole, og mens hun overværer en sportsbegivenhed under OL.
Sidst, men ikke mindst, er der også en tegning, hvor hun poserer til et billede foran et portræt af dronningen.
Parret rejser til Paris
I slutningen af sidste år fortalte prins William, at hans hustru er glad for farver, og dermed må man sige, at malebogen falder i tråd med hendes stil.
”Colour in Kate” kan købes for 60 kroner hos amazon.com, og bogen udkommer samtidig med, at parret har meddelt, hvor deres næste udlandsrejse går hen.
Den 17. marts rejser prins William og hertuginde Catherine til Paris på et to dage langt officielt besøg ifølge Kensington Palace på Instagram.