Nu kan du købe prins Georges barsels-bil
Den bil, som prins William og hertuginde Catherine brugte til at transportere deres søn prins George hjem fra hospitalet i efter hans fødsel i 2013, skal nu på auktion.
Der er tale om en Range Rover Vogue SE med firhjulstræk, der var parrets personlige bil ifølge Hello! Magazine.
Den er som nævnt mest berømt for at have transporteret prins George til Kensington Palace, da han var blot en dag gammel.
LÆS MERE: Prins George på første kongelige job i hjemlandet
Prisen er den dobbelte
Bilen bliver solgt på auktion til fordel for velgørenhedsorganisationerne Sun Screen IT, der donerer IT-udstyr til skoler, hospitaler og børnehjem i udviklingslande og Stand Down, der fokuserer på psykologisk rådgivning og støtte til soldater.
Den forventes at indbringe mindst 1,3 millioner kroner, hvilket er næsten det dobbelte af dens mindstepris.
Den blev oprindeligt leveret til prins William og hertuginde Catherine igennem Range Rovers VIP-afdeling.
Wimbledon-bluse gik til velgørenhed
Online-auktionen vil finde sted på charitystars.com/royalrangerover, hvor Charity Stars sælger eksklusive sager.
For nyligt bortauktionerede de den bluse, som Andy Murray bar, da han vandt Wimbledon i 2013, og den indbragte hele 87.000 kroner.