15. feb. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Nu reagerer dronning Elizabeth på Meghans babynyhed

Meghan og dronning Elizabeth
Meghan og dronning Elizabeth
Foto: Mega
I den britiske kongelige familie er der stor glæde over, at Harry og Meghan venter barn nummer to.

Det er i det britiske kongehus stor glæde over, at prins Harry og hans Meghan venter deres barn nummer to, og at der dermed er en lillebror eller -søster på vej til lille Archie på to år.

Fra Buckingham Palace lyder det i forbindelse med nyheden om graviditeten, at “Hendes Majestæt, hertugen af Edingburgh, prinsen af Wales og hele den kongelige familie er begejstrede og ønsker dem alt godt”.

Elizabeth glad for nyhed fra Meghan og Harry

Den gode nyhed kom ud til hele verden søndag aften, og dette blev hurtigt bekræftet af det engelske kongehus.

- Vi kan bekræfte, at Archie skal være storebror. Hertugen og hertuginden af Sussex er mere end lykkelige over, at de venter deres andet barn, lyder det om Harry og Meghan.

Meghan og Harry annoncerer graviditeten på fineste vis med et nyt billede af parret, der smilende slapper af i det fri.

Se det skønne nye billede ved at klikke her.

Lykke efter hård tid

Parrets førstefødte Archie Mountbatten-Windsor blev født 6. maj 2019. Men det er ikke første gang siden Archies fødsel, at hertuginden er gravid.

Allerede et år efter prinsens fødsel ventede hun sig igen.

Det var i sommeren 2020.

Fortalte om svær tid

Desværre mistede hun barnet under graviditeten, og hun skrev åbent og ærligt om sin oplevelse i New York Times i november måned.

Harry og Meghan bor i dag i Montecito i Californien med deres søn Archie.

Læs mere om: