31. aug. 2018
Af Marianne Singer

NYHED: Hertuginde Meghan giver første interview siden forlovelsen

Hertuginde Meghan
Hertuginde Meghan.
Foto: ALL OVER PRESS
Hertuginde Meghan har givet sit første interview, siden hun talte med pressen i forbindelse med forlovelsen med prins Harry.

Det er ikke mange ord, hertuginde Meghan har sagt i offentligheden, siden hun blev forlovet med prins Harry i november 2017.

Men snart kan royale fans glæde sig til at høre mere fra hertuginde Meghan.

Private skud af dronning Elizabeth

Ifølge britiske Express har hertuginde Meghan givet et stort interview i forbindelse med optagelserne til den nye ITV-dokumentar "Queen of the World".

Dokumentaren, der bliver vist i næste måned, giver et unikt indblik i dronning Elizabeths liv og som statsoverhoved for Commonwealth-landene med blandt andet private filmoptagelser fra dronningens eget arkiv.

Prins Charles udtaler sig

Optagelserne, der har varet et år, viser dronning Elizabeth sammen med prins Charles, prins William og prins Harry sammen med hertuginde Meghan.

Udover hertuginde Meghan har udtaler også prins Charles, prins William, prinsesse Anne og grevinde Sophie af Wessex sig i udsendelsen.

Første store tur

Dokumentaren er to afsnit og bliver vist kort før prins Harry og hertuginde Meghan til oktober skal på deres første Commonwealth tur til Australien, New Zealand samt Fiji og Tonga.

Præcis 65 år efter at dronning Elizabeth drog afsted på sin første Commonwealth rejse.

Hertuginde Meghan gav et stort interview sammen med prins Harry i forbindelse med deres forlovelse, og stillede også op til interview med Vanity Fair.

I det nye TV-interview taler hertuginde Meghan bl.a. også om sin brudekjole og sit forhold til Commonwealth.

Læs mere om: