11. apr. 2015
Af af Niels Burgos

Nyt officielt foto af Charles og Camilla: 10 års kærlighed

Ingen kan være i tvivl om de varme følelser mellem prins Charles og hertuginde Camilla på det officielle bryllupsdags-foto.
Ingen kan være i tvivl om de varme følelser mellem prins Charles og hertuginde Camilla på det officielle bryllupsdags-foto.
Foto: Clarence House
Prins Charles og hertuginde Camilla er fortællingen om en kærlighedshistorie, der fik en svær start, men som er endt lykkeligt. I anledningen af 10-års bryllupsdagen har parret udsendt et nyt officielt foto.

Den 9. april 2005 fik prins Charles, 66, omsider papir på sit livs kærlighed, den et år ældre Camilla - der dengang hed Parker-Bowles til efternavn fra sit første ægteskab. I dag er hun hertuginde af Cornwall - og parrets kærlighed er stærkere end nogensinde. I anledning af 10-års byllupsdagen har prins Charles og Camilla udsendt et officielt foto - taget af topfotografen Oliver Dann. Fotoet blev taget i sidste måned inden parrets officielle rejse til USA - under et ophold på dronningens slot, Balmoral i Skotland. Fotoet viser tydeligt det, som alle har kunnet iagttage de seneste 10 år: At parret er gode for hinanden.

Camilla har gjort prins Charles lykkelig

- De har rejst sammen over hele verden, og hun har haft en mirakuløs virkning på ham. Han er gladere, lykkeligere og mere selvsikker end nogensinde, siger Penny Juror, der har skrevet adskillige biografier om de kongelige, til HELLO!. 10 år efter brylluppet er Camilla i dag et fuldt integreret medlem af den engelske kongefamilie - og med sin charme, humor og varme har hun også efterhånden vundet det engelske folks sympati.

En opinionsundersøgelse foretaget af YouGov i forbindelse med bryllupsdagen viser, at næsten halvdelen af de adspurgte englændere i dag mener, at Camilla skal have titlen "dronning", når Charles en dag bliver konge af England. I 2005 mente blot 7% det samme. Kun 35% mener, at hun fortsat skal have en mindre fin titel i respekt for prins Charles første hustru, prinsesse Diana.

LÆS OGSÅ: Camilla i tårer ved sin lillebrors begravelse

Læs mere om: