Læs også
Prins Harry overraskede: Dukkede op i Vild med dans
Prins Harry vakte stor begejstring, da han i sidste uge var frivillig ved et hjælpe-event for krigsveteraner og deres familier samt udsatte områder under coronakrisen i Compton, Californien.
Under arrangementet, som Compton Veterans of Foreign Wars og Walker Family Events Foundation (WFEF) stod bag, hjalp prins Harry med at pakke og uddele mad.
På et Instagram-opslag delt af WFEF, som du kan se ved at trykke her, er der et billede af en afslappet prins Harry i fuld gang med at hjælpe til.
Til billedet skriver organisationen, at det var en ære at arbejde sammen med prins Harry og at prinsen er meget beskeden og venlig.
Prins Harry har selv været soldat i det britiske militær i ti år og blandt andet været udsendt til Afghanistan to gange.