Prins Andrew deler privat billede af sin dronninge-mor på Facebook
Med prins Andrews seneste opdatering på Facebook, har den britiske kongefamilie for alvor taget de sociale medier til sig.
Inden for de sidste par år har flere monarkier bevæget sig over på de sociale medier som Twitter, Instagram og Facebook, og tirsdag aften delte prins Andrew det første private billede af sin mor, dronning Elizabeth.
Prinsen tog billedet, inden en fest på Buckingham Palace til ære for grevinde Sophie af Wessex og prins Edward, som begge er fyldt 50 år for nyligt, for deres arbejde med diverse velgørenhedsorganisationer, skriver Royalista.dk (link fjernet).
Fra dronningens private gemakker
Dronning Elizabeth, som netop er kommet tilbage fra vinterferie, var vært for arrangementet.
Prins Andrew tog et hurtigt billede af sin mor, bror og svigerinde med sin telefon i dronningens private gemakker, lige inden de fire gik ind til de andre gæster.
375 gæster ventede
Ved festen bød prins Edward de 375 gæster velkommen, der blandt andet talte ansatte, støtter og frivillige fra forskellige velgørenhedsorganisationer og foreninger, som prins Edward og grevinde Sophie er protektorer eller formænd for.
Grevinde Sophie, som fyldte 50 år den 20. januar, har 75 protektorater, mens prins Edward, der fyldte 50 år den 10. marts sidste år, er protektor for 67 organisationer.
OpslagThe Duke of York