29. nov. 2013
Af Casper Nielsen
Prins Charles: Bare lilleprinsen var kommet før
Prins Charles.
Foto: AOP
Prins Charles havde håbet at få børnebørn, da han var lidt yngre.
Prins Charles er stolt og glad for sin titel som farfar.
Men han indrømmer, at han havde håbet, at prins Williams og hertuginde Catherines lille prins George var kommet noget før - mens han selv var lidt yngre.
- Prins Charles sagde, at han var meget misundelig på de af hans venner, der allerede havde mange børnebørn, røber en kilde, der har været til fest med prins Charles, til New York Post.
Det livet handler om
Her skal prins Charles have talt med stor glæde og stolthed om sit barnebarn.
Den 65-årige prins Charles talte også tidligere i år om lykken ved at være blevet bedsteforælder.
- Det er det, det hele handler om, sagde prins Charles til Time.