Prins Charles deler hyggeligt barndomsminde med lillesøster
Prins Charles, 72, har gennem det meste af sit liv været fortaler for natur- og miljøbeskyttelse, og allerede som barn havde han interesse for planter.
Og han var ikke den eneste i familien.
Det fortæller prinsen selv i en udsendelse af radioprogrammet "The Poet Laureate Has Gone To His Shed", som blev sendt på BBC Radio 4 i weekenden.
Her har prins Charles inviteret værten Simon Armitage, digter og dramatiker, til sit walisiske hjem Llwynywermod i Llandovery.
Temaet for udsendelsen med prins Charles er natur, kreativitet og inspiration.
"For mig er det at have forbindelse med verden udendørs en central del af livet," fortæller prins Charles blandt andet i programmet ifølge sin officielle instagramprofil.
Og så deler han et kært barndomsminde med prinsesse Anne:
"Min søster og jeg havde en lille køkkenhave i bunden af haven et eller andet sted. Vi havde meget sjov ud af at prøve at dyrke tomater, men det var ikke den store succes."
Man kan stadig høre hele udsendelsen med prins Charles hos BBC - klik her