25. mar. 2020
Af Malan Joensen

Prins Charles er testet positiv for corona: Sådan reagerer dronning Elizabeths hof

Dronning Elizabeth og prins Charles.
Dronning Elizabeth og prins Charles.
Fotomontage: MEGA
Dronning Elizabeths hof har udsendt en pressemeddelelse i kølvandet på nyheden om, at prins Charles er testet positiv for corona-virus.

Onsdag er det blevet meddelt, at prins Charles, 71 år, er smittet med corona-virus.

I den forbindelse har Buckingham Palace, dronning Elizabeths hof, udsendt en officiel meddelelse, der er gengivet af flere royale korrespondenter på Twitter, deriblandt ITV's Chris Ship.

Meddelelsen fra hoffet vedrørende prins Charles 93-årige mor lyder således:

"Dronningen er stadig ved godt helbred. Dronningen så senest prinsen af Wales kortvarigt om morgenen den 12. marts og følger al vejledning, der er relevant for hendes sundhed. Vi vil ikke kommentere yderligere".

Hertuginde Camilla, prins Charles' hustru, er i øvrigt blevet testet negativ for coronavirus.

Læs mere om: