7. jul. 2017
Af Juliane Olsen

Prins Charles fortæller om sønnen til flyver-jubilæum

Prins Charles
Prins Charles
Foto: AOP
Prins Charles var med til at fejre 60-års jubilæum hos flyverenheden Army Air Corps, og her fortalte han om sin bekymring for sønnen prins Harry, da han var udsendt.

68-årige prins Charles fortalte åbent om sin stolthed og bekymring, da 32-årige prins Harry tjente hos Army Air Corps.

Det skete, da han torsdag fejrede 60-års jubilæum for flyverenheden, hvor han fortalte forældrene, at han forstod deres situation.

Hans egen søn prins Harry trænede under og var udsendt for Army Air Corps, og prins Charles udtrykte, hvordan familiernes uforbeholdne støtte har betydning.

Prins Charles overrakte fane

Det giver nemlig soldaterne mulighed for at gøre god tjeneste selv i hårde perioder, sagde prinsen i en tale til tropper, veteraner og deres pårørende.

Det skete ifølge Daily Mail ved en ceremoni ved Salisbury Cathedral, hvor den britiske tronarving overrakte enheden en ny militærfane.

Prins Charles har tjent som korpsets æresoberst igennem 25 år, og han bar sin tropiske uniform og en blå baret.

Flaget blev bragt på plads

Han inspicerede de Army Air Corps-tropper, der stod på geled foran ham, og han stoppede op for at tale med flere af dem.

Derefter tog han del i præsentationen af det nye banner, og han hjalp med at få det store flag på plads i hylsteret hos en af soldaterne.

Det skete, efter flaget var blevet velsignet, og prins Charles udtrykte herefter i sin tale forståelse for de blandede følelser hos de pårørende til en udsendt.

Læs mere om: