12. jul. 2014
Af af Lone Vandborg

Prins Charles mødte berømte piloter

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/10.3923211e.jpg
Foto: All Over
Prins Charles var i højt humør, da han mødte piloterne, der er berømte for deres luftakrobatik med Red Arrow jetflyene.

Ved Royal International Air Tattoo i Gloucestershire fik den britiske tronarving lov til selv at sidde bag styrepinden i et Red Arrow jetfly, skriver royalista. Dog blev det ikke til lift-off, men kun til interesseret snak om de kraftfulde jetflyver.

Prins Charles' inspektion af jetflyet var en del af hans tur rundt i området i forbindelse med 50-årsdagen for Red Arrows opvisningsholdet. Og det var en prins Charles i højt humør som besøgte showets Techno Zone og talte med piloterne.

Det sprudlende humør rakte dog ikke til en selfie - i hvert fald ikke ifølge avisen Gazette & Herald - for de skriver, at en skoleelev spurgte prins Charles om en selfie, som prinsen takkede nej til. Selfie-bølgen er åbenbart ikke skyllet hen over dronning Elizabeths ældste søn.

The Royal International Air Tattoo er verdens største militær flyveopvisning og spænder over tre dage.

Læs mere om: