19. maj. 2014
Af Malan Joensen

Prins Charles og hertuginde Camilla er ankommet til Canada

Prins Charles og hertuginde Camilla i Canada.
Prins Charles og hertuginde Camilla i Canada.
Foto: AOP
Parret skal tilbringe tre dage i landet og besøge Nova Scotia, Prince Edward Island og Manitoba.

Søndag ankom prins Charles og hertuginde Camilla til Canada, nærmere bestemt lufthavnen i Halifax. Herefter blev de kørt til Government House, hvor de blev taget imod af generalguvernør David Johnston.

Prins Charles og hertuginde Camilla besøger Canada i tre dage, og skal blandt andet se Nova Scotia, Prince Edward Island og Manitoba.

Ifølge prinsens hjemmeside skal parret i dag blandt andet være med til at fejre Victoria Day på Prince Edward Island – en særlig helligdag, der falder den sidste mandag inden den 25. maj og markerer dronning Victorias fødselsdag, ligesom den også markerer sommerens begyndelse i Canada.

Ifølge BBC er det tredje gang, prins Charles og hertuginde Camilla besøger Canada sammen, og det er samtidig prins Charles’ 17. visit i landet.

VIDSTE DU AT: BILLED-BLADET har åbnet et univers, der handler om internationale kongelige - også de engelske, naturligvis? Det er på engelsk og dansk. Besøg Royalista.com her!

Læs mere om: