Prins Charles skifter ikke ble på børnebørnene

Prins Charles er glad for sine to børnebørn, prins George og prinsesse Charlotte, men han har endnu ikke skiftet ble på dem.

Prins Charles er glad for sine to børnebørn, prins George og prinsesse Charlotte, men han har endnu ikke skiftet ble på dem.

Foto: AOP
Britiske prins Charles fortæller i et nyt TV-interview, at prins Williams børn beriger hans liv, men at han ikke skifter ble på dem.
Der er ingen tvivl om, at 67-årige prins Charles er en stolt farfar til prins Wiliams to børn, prins George og prinsesse Charlotte.
 
Dog erkender han i en ny TV-dokumentar med titlen ”When Ant and Dec Met the Prince: 40 Years of the Prince’s Trust”, at han ikke ligefrem står for at skifte ble på de små.
 
Men prinsen er taknemmelig for, at børnebørnene er der for ham, efterhånden som han bliver ældre.
 

Sønnerne medvirker også

Det er sjældent, at prins Charles giver interviews - akkurat som de andre medlemmer af den britiske kongefamilie.
 
Dog har de britiske TV-værter Ant and Dec i denne omgang også fået prins William og prins Harry til at medvirke.
 
Her beskriver de deres far som en snakkesalig person og afslører, at han har en særlig form for humor.
 
For eksempel havde både han og prinsernes farfar, 94-årige prins Philip, svært ved at holde masken, da det gik koks i kulissen under en af drengenes skolekomedier.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden