30. mar. 2020
Af af Christinna Braun

Prins Charles ude af corona-isolation

Prins Charles
Prins Charles
Foto: MEGA
Prins Charles har fået grønt lys fra lægen til at afbryde sin isolation.

For en lille uge siden blev det meddelt, at prins Charles var testet positiv for den smitsomme corona-virus. Derfor var den 71-årige prins og hans hustru Camilla i isolation i deres skotske hjem Birkhall, hvor Charles kunne bekæmpe virussen, der heldigvis kun havde givet milde symptomer.

Nu har prins Charles fået lov fra sin læge til at afbryde isolationen, han var i. Det skriver ITV, der også oplyser, at prins Charles er ved godt helbred.

Camilla er stadig i isolation

Hertuginde Camilla, 72, er dog stadig i isolation, da hun endnu ikke har udvist nogen symptomer på COVID-19. Det sker, da regeringen opfordrer til, at pårørende til de smittede skal være i isolation i 14 dage, mens de smittede skal være isoleret i syv dage.

Selvom prins Charles ikke længere behøver at være i isolation følger han regeringens anvisninger, der lyder, at man skal blive hjemme, skriver ITV.

Læs mere om: