10. mar. 2014
Af af Sarah Haagerup

Prins Edward fejrer 50 år med flot familiefoto

Prins Edward og familie
Prins Edward og familie
Foto: AOP
Dronning Elizabeths yngste barn fylder mandag et halvt århundrede.

Englands prins Edward runder mandag et skarpt hjørne, 50 år, og det fejrer han med et sødt nyt familiefoto mad hustruen Sophie og børnene Louise, 10, og James på syv år. Billedet er taget i spisestuen i parrets historiske hjem Bagshot Park i Surrey.

Prins Edward kommer til at tilbringe den første del af dagen med sin hustru Sophie ved to officielle arrangementer, der begge har med Edwards velgørenhedsfond, the Wessex Youth Trust, at gøre. Parret besøger Robert Browning-folkeskolen i Walworth i det sydlige London for at se på ungdomsvelgørenhedsprojektet Kidscapes arbejde. Derefter skal de besøger Londons helikopterambulancetjeneste.

Prins Edward og Sophie Rhys-Jones mødte hinanden ved et tennisarragement i 1993 og giftede sig i 1999 i St. George-kapellet på slottet Windsor. Kort før deres bryllup dannede de Wessex Youth Trust, som siden stiftelsen har støttet 154 velgørenhedsprojekter i og udenfor England - heriblandt en stor kampagne mod mobning.

Læs mere om: