Prins Georges første ferie med mor og far

Den lille britiske prins George skal snart på sin første rejse. Hans forældre, hertugen og hertuginden af Cambridge, tager snart deres nyfødte prins med på ferie. Kate og William planlægger nemlig en tur til det skotske højland til dronning Elizabeths slot, Balmoral, senere i august.
- Efter at have været i søgelyset ser familien frem til at slappe af. William vil bære George i bæresele og tage ham med en tur i det skotske højland. Familien skal fiske og grille langs floden, fortæller kongehus-eksperten Robert Dobsen til det engelske Now Magazine.
Den lille prins George blev født på Lindo Wing på St. Mary's hospital i London 22. juli, og i Skotland får prinsens oldefar, prins Philip, for første gang mulighed for at hilse på den lille ny.