7. jun. 2017
Af Juliane Olsen

Prins Harry besøger Singapore med et særligt fokus

Prins Harry
Prins Harry
Foto: AOP
Den britiske prins Harry indledte søndag et besøg i Singapore, hvor han vil sætte fokus på velgørenhed.

Den 32-årige prins Harry indledte søndag et officielt besøg i Singapore i Asien.

Prinsen, der er den femte i den britiske tronfølge, deltog i en reception i Eden Hall i den britiske diplomatsbygning British High Commissioners officielle residens i Singapore.

Her blev der flaget på halv i respekt for de syv, der blev dræbt under lørdagens massakre ifølge yahoo.com.

SE BILLEDERNE: Kongeligt trekløver var værter for børneselskab

Hiv- og aids-sag står prins Harry nært

Prins Harry mødtes med ansatte og frivillige fra singaporeanske velgørenhedsorganisationer med fokus på aids og mental sundhed.

Det er sager, der står hans hjerte nært som følge af indsatsen fra hans afdøde mor, prinsesse Diana af Wales.

Prins Harry, prins William og prins Harrys svigerinde, hertuginde Catherine, har sammen startet kampagnen Heads Together.

Prins Harry deltog i ramadanen

Den har til formål at fjerne det tabubelagte omkring problemer, der vedrører psyken, og under sit besøg var prins Harry også forbi Jamiyah Children’s Home.

Her tog prinsen del i ”iftar”, der er det natlige måltid i forbindelse med den muslimske højtidsmåned ramadan.

Mandag deltog prins Harry desuden i en polokamp til fordel for Sentebale, der er hans velgørenhedsorganisation, som støtter børn og unge påvirket af hiv.

Læs mere om: