8. maj. 2012
Af af Louise Møller

Prins Harry bliver hædret med fornem pris

Prins Harry
Prins Harry
Foto: AOP
Mandag var prins Harry i Washington for at modtage en pris af tidligere udenrigsminister, Colin Powell

27-årig prins Harry var både rørt og stolt, da han mandag gik på scenen iført smoking for at modtage en pris for humanitær lederskab, i forbindelse med sit arbejde for soldater, krigsveteraner og deres familier.

Prisen blev givet af det Nordatlantiske Råd og overrakt af tidligere udenrigsminister Colin Powell, som roste både Harry, hans storebror William samt deres mor, prinsesse Diana for sit præg på de to prinser.

- Den kærlige indflydelse prinsesse Diana har haft på sine to sønner, hvor hun har lært dem at hjælpe andre, har berørt deres (veteranerne, red.) hjerte og sjæl, og de har arbejdet sammen for at hjælpe og støtte veteranerne. Resultatet af deres arbejde, har en betydelig effekt, siger Colin blandt andet i sin tale, som rundede begrundelsen for prisen af med lidt humor.

- På grund af Harry tilstedeværelse, er der rekordmange unge kvinder til middagen i år, sagde han med et smil.

Prins Harry, der tidligere på dagen havde mødt sårede soldater på den britiske ambassade, modtog ydmygt prisen.

- Jeg føler ikke, at jeg har gjort nok for at få denne pris, sagde Harry fra talerstolen, og mindede de mange fremmødte om, at soldater på begge sider af Atlanten har betalt den største og værste pris for at holde os andre sikkert og frit.

- Det mindste vi kan gøre, er, at sikre deres familier om, at vi er der for dem på de mørkeste dage og forhåbentligt med tiden bringe håb tilbage i deres liv, sagde prins Harry.

Den engelske prins har tilbragt 10 uger i Afghanistan, men har ikke lagt skjul på, at han meget gerne vil tilbage.

Læs mere om: