Prins Harry er blevet forlovet med sin Meghan

Jublen er stor efter at Kensington Palace har udsendt en pressemeddelelse om, at prins Harry, 33, er blevet forlovet med sin amerikanske kæreste gennem et år, Meghan Markle, 36.
Bryllupsklokkerne kommer til at ringe i foråret 2018.
Dronning Elizabeth har givet parret sin velsignelse kun en uge efter, at hun selv har fejret 70-års bryllupsdag.

Kensington Palace har udsendt følgende pressemeddelelse:
Hans kongelige højhed prins Henry af Wales og frk. Meghan Markle er forlovet.
Hans kongelige højhed prinsen af Wales kan med glæde meddele, at prins Harry er forlovet med frk. Meghan Markle.
Bryllup til foråret
Brylluppet vil finde sted i foråret 2018. Yderligere detaljer om bryllupsdagen vil komme senere.
Hans kongelige højhed og frk. Markle blev forlovet i London tidligere på måneden. Prins Harry har informeret hendes majestæt dronningen og andre tætte medlemmer af sin familie. Prins Harry har desuden anmodet om og fået velsignelse fra frk. Markles forældre.
Parret skal bo i Nottingham Cottage på Kensington Palace.