Mandag, 5. januar 2015 - af Af Josephine Christine Hald, royalista.com.Oprindelig engelsk version af Rikke Oberlin Flarup

Prins Harry er kåret til en af de mest inspirerende personer i 2014

Prins Harry
Prins Harry
Foto: AOP
Den britiske prins Harry er blevet udnævnt til en af de mest inspirerende personer i 2014 og er dermed kommet i fornemt selskab.

Englands 30-årige prins Harry er kommet i fornemt selskab.

For sammen med Nobelprisvinderen Malala Yousafzai og den modige kræftpatient Stephen Sutton, er prins Harry blevet udnævnt til en af de mest inspirerende personer i 2014.

Prinsen er blevet hædret i intet mindre end to afstemninger — den ene af Discovery Channel sammen med Daily Mail og den anden fra Telegraph — og i begge tilfælde har han fået sin plads på grund af sit arbejde med Invictus Games.

Prinsen har karisma

Om prins Harrys 9. plads på listen i Telegraph skriver avisens chefreporter, Gordon Rayner:

- Den 30-årige prins har vist igen og igen, at har drivet, karismaen og energien til at gennemføre alle projekter, han går i gang med, uanset om det er at gå til Sydpolen eller bygge uddannelses- og sundhedscentre til børn i Lesotho.

På Discovery Channels liste, som også inkluderer menneskerettighedsaktivist og skuespiller Angelina Jolie og syreoffer Katie Piper, er prins Harry nummer tre efter Malala Yousafzai og Stephen Sutton, som desværre døde af sin sygdom i maj 2014.

Prinsen er årets flotteste

Men den rødhårede charmør ikke blot en af 2014s mest inspirerende personer, for prins Harry dukkede også op på en anden liste:

Det spanske magasin Hola har kåret den britiske prins som årets flotteste fyr i 2014.

Prins Harry vandt blandt andet over Chris Hemsworth og danske Nicolaj Coster-Waldau.

Denne artikel er lavet i samarbejde med royalista.com.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden