17. okt. 2018
Af Ulrik Ulriksen

Prins Harry hædret af dronning Elizabeth

Prins Harry.
Prins Harry.
Foto: MEGA
Umiddelbart inden prins Harry og hans Meghan rejste på officielt besøg til Australien, modtog hertugen af Sussex en helt særlig hæder fra dronning Elizabeth.

Prins Harry, 34, er af dronning Elizabeth blev udnævnt til såkaldt Aide-De-Camp.

Den nye hæder modtog prins Harry umiddelbart, inden han sammen med sin 37-årige, gravide hustru hertuginde Meghan af Sussex rejste af sted på officielt besøg til Australien.

Den særlige titel dækker over, at prinsen nu er en helt særlig adjudant eller assistent for Hendes Majestæt, som han kan aflaste i særlige sammenhænge.

Harry kan blandt andet repræsentere kongehuset og dronningen til mindehøjtideligheder samt ved åbningen af Parlamentet. Den særlige rolle blev prins Harrys fra den 13. oktober.

Harry og William har samme rolle

Normalt passes den vigtige funktion som assistent eller adjudant til dronningen af en højtstående person fra militæret.

Men også kongelige har gennem årene haft denne rolle. Blandt andre royale mænd med aide-de-camp pligter er prins Philip, prins Charles, prins Andrew, prins Edward og Harrys storebror prins William.

Meddelelsen fra hoffets kommunikationsafdeling om, at prins Harry er ny adjudant for dronningen, kom blot et par timer før nyheden om, at Harry og Meghan skal være forældre næste forår.

Glæd dig til at læse mere om Meghan og Harry

Glæd dig til i denne uges udgave af BILLED-BLADET at læse om Harry og Meghans glæde over baby-nyheden og om deres ankomst til Australien.

Du får også i denne uge et gemmehæfte med masser af skønne billeder og alle detaljer fra prinsesse Eugenie og Jack Brooksbanks fornemme bryllup i Windsor, hvor Harry og Meghan naturligvis var med som gæster.

Læs mere om: