10. maj. 2013
Af Preben Petersen

Prins Harry hjalp Michelle Obama

Prins Harry og Michelle Obama
Prins Harry og Michelle Obama
Foto: AOP
Den engelske prins dukkede pludselig op i det hvide hus for at klippe-klistre med præsidentfruen og en masse børn.

Prins Harry er muligvis en uregerlig bandit i ny og næ, men den 28-årige engelske kongelige har uden tvivl arvet sin mors omsorg for andre mennesker - især de små.

Det fik amerikanerne at se, da prins Harry torsdag insisterede på at være med, da Michelle Obama havde inviteret børn og børnebørn af amerikanske soldater ind i det hvide hus for at lave mors dags-kort.

Prins Harry er selv aktiv soldat, så han fandt øjeblikkeligt en forbindelse til arrangementet. Det var kun præsidentfruen, der vidste, at prinsen ville dukke op, så alle børnene og deres ledsagere fik et chok, da den kongelige gæst trådte ind og gav sig til at klippe-klistre med dem.

Gæsterne i det hvide hus havde en dejlig dag, hvor der blev masser af mulighed for at blive tale med og blive fotograferet med prins Harry, der tilsyneladende havde det som en fisk i vandet.

Prins Harry skal tilbringe yderligere en uge i USA.

Læs mere om: