Prins Harry: Jeg har det fint med at være single
Den 30-årige prins Harry er uden tvivl en af verdens mest ombejlede ungkarle, men prinsen siger nu, at han er godt tilfreds med at være single.
Den festglade prins understreger nemlig, at han ikke har travlt med at slå sig til ro, og i et interview med avisen The Mirror siger han, at han ikke ser sig selv som en mandlig Bridget Jones.
- Jeg er meget tilfreds med ikke at have en kæreste. Det er ikke et problem på nogen måde. Jeg leder ligesom ikke. Det er helt fint, siger prins Harry ifølge New York Daily News.
Prins Harry har haft flere kvinder
Prinsen har indtil nu været i et on/off-forhold med skuespilleren Cressida Bonas, men de sidste forlydender er, at romancen imellem dem er helt slut.
Før hende var kvinde i hans liv økonomen Chelsy Davy.
Prins Harrys udtalelser om singlelivet kommer blot få dage efter han har hævdet, at han er klar til at slå sig til ro og få en familie efter fødslen af hans storebrors datter, prinsesse Charlotte.
LÆS MERE: Prins Harry lægger billede på Instagram for første gang