Prins Harry kommer til Danmark

Danske prins Harry-fans kan glæde sig til en helt særlig oplevelse til efteråret.
Den populære britiske prins kommer nemlig på officielt besøg i Danmark den 25. og 26. oktober, skriver Kensington Palace på Twitter.

Første officielle besøg
Hoffet oplyser samtidig også, at det bliver prins Harrys første officielle besøg i Danmark.
Prins Harry, 33, har i de senere år været på flere officielle solo-ture i udlandet, hvor han alle steder er blevet modtaget med stor begejstring.
Prins William besøgte også Danmark
Prins William og hertuginde Catherine var på deres første, officielle tur til Danmark i november 2011.
Her mødte de blandt andet kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.